Trives dit barn ikke?
Børn viser ofte med deres symptomer og adfærd, at de ikke trives. Det kan være vanskeligt for dem at formulere med ord, hvad der bøvler for dem.
Det kan give anledning til at være ekstra opmærksom, kærlig og nysgerrig som forældre, når dit barn eksempelvis virker trist over en længere periode, isolerer sig, klager over fysiske smerter, har vanskeligt ved at sove, ikke kan koncentrere sig, mister færdigheder, som det ellers før har haft eller begynder at reagere anderledes end det plejer, for eksempel med irritation, vrede, angst og manglende lyst til ting, som det plejer at være glad for. Disse ting kan være tegn på, at dit barn har brug for hjælp til at håndtere noget, der er svært for det.
Har dit barn brug for behandling hos en psykolog?
Et barn og en familie kan have brug for hjælp, hvis dét, som barnet bøvler med, bliver indsnævrende for det liv, som du og barnet gerne vil leve.
Hvad inviterer dit barn sine omgivelser til med sin adfærd?
I min tilgang til børn bestræber jeg mig på at have et dobbeltblik, der dels har øje for barnets adfærd og symptomer, og dels har øje for at se bag om dét, der umiddelbart falder i øjnene. Børn viser som regel med deres adfærd og symptomer, at de ikke trives. Ofte dækker den umiddelbare adfærd over livstemaer og livsvilkår, som trænger til at blive taget vare på. Jeg er derfor i første omgang altid nysgerrig efter at få øje på disse livstemaer og livsvilkår – ellers oplever jeg, at min forståelse og tilgang til børnenes mistrivsel kan blive for snæver.
Livstemaerne kan eksempelvis dreje sig om oplevelser af at være; forkert, ikke god nok, uelskelig, skuffet, ensom og adskilt fra et vigtigt fællesskab. Når disse temaer er på spil for et barn, viser forskning, at barnet ofte reagerer modsat og på uhensigtsmæssig vis i forhold til, hvad man kunne forvente eller håbe på. Og hvis barnets omgivelser mistolker adfærden, kan der blive skabt afstand til barnets vigtige andre.
Jeg mener, at jeg bedst tager vare på et barns liv ved at medvirke til at skabe en sammenhæng, hvor barnet defineres positivt og som en ”whistleblower”, der peger på sammenhænge og livsvilkår, der trænger til at blive udviklet.
Jeg vil derfor bestræbe mig på at se dit barns adfærd som invitationer til dets omgivelser. Invitationer til at vi tager vare på dets vigtige livstemaer, idet vi i samarbejde udvikler på de sammenhænge, som barnet er en del af.
Metode – Ønsker du skræddersyet behandling til dit barn?
Ethvert menneske og problem er unikt, og jeg samarbejder derfor med jer omkring, hvilket forløb der bedst vil kunne imødekomme barnets og jeres behov.
I samtaler med børn og familier er jeg især inspireret af en systemisk og mentaliseringsbaseret tilgang. Det betyder bl.a., at jeg altid bestræber mig på at udvide forståelsen af, hvorfor noget kan være blevet et problem. Jeg tror på, at et problem må forstås i sammenhæng med, hvad der i øvrigt foregår i barnets forskellige livsarenaer og i samspillet imellem dem. Og jeg forstår, som udgangspunkt, barnets adfærd som visende henimod problemet.
At mentalisere drejer sig om at se bagom egen og andres adfærd og være optaget af intentioner, følelser, tanker med mere. Sammen går vi på opdagelse i, hvordan barnet og barnets vigtige andre forstår problemet, hvad der kan være på spil for den enkelte og prøver at være nysgerrige på hinandens intentioner og håb. Og vi arbejder sammen omkring, hvordan der kan blive skabt større trivsel og udviklende relationer for barnet.
Hvis der er behov for det, har jeg desuden god erfaring med at inddrage kognitive adfærdsterapeutiske metoder, bl.a. ved behandling af angst. Eksempelvis kan et barn med angst for hunde som en del af behandlingen gradvist udsættes for nye og ikke-farlige erfaringer med hunde. Der er god evidens for, at kognitive adfærdsterapeutiske metoder kan øge barnets fleksibilitet og handlemuligheder i hverdagen, når følelserne bliver stærke. Adfærdsterapeutiske tilgange vil altid være nøje afstemt med barnet og jer som forældre.
I forløb omkring børn anbefaler jeg ofte, at vi inddrager vigtige andre fra barnets afgørende livssammenhænge. Det betyder, at jeg som en del af et forløb med et barn gerne vil møde barnet sammen med dets familie. Jeg besøger også gerne barnets institution og deltager i møder omkring barnet.
Læs også gerne afsnittet ”Hvad inviterer dit barn sine omgivelser til med sin adfærd?”).
Familieterapi – vil I gerne fungere bedre som familie?
Af forskellige grunde kan der udvikle sig mønstre i en familie, som ikke hænger sammen med de måder, man egentlig ønsker at være familie på.
Uhensigtsmæssige mønstre kan skabe afstand mellem familiemedlemmer og danne grobund for mistrivsel hos den enkelte. Når der er skabt afstand, mister man adgang til den livsnødvendige ressource, som nære relationer udgør. Nære relationer udgør en væsentlig del af vores identitet og selvopfattelse, idet vi ser os selv, som de ser os.
Selvom det primære ansvar altid vil ligge hos de voksne, så kan det ofte være en god ide at involvere og samle hele familien i en proces, når man som familie gerne vil udvikle nye og mere livgivende måder at være familie på.
Familieterapi kan danne afsæt for en samskabelse af nye og mere foretrukne måder at være sammen på. Familieterapi kan indgå som en del af et individuelt forløb.
Metode – Hvad er jeres bekymringer, håb og mål?
I familieterapeutiske samtaler med mig vil vi arbejde sammen om at skabe et trygt og sikkert rum præget af åbenhed, deltagelse, forundring og dialog, hvor der kan blive lyttet med lige stor alvor til hinandens bekymringer og håb. Ved at lytte til sig selv og hinanden bliver det nemmere at forstå, hvad der er på spil, og herved dannes det bedste fundament for at komme godt videre sammen som familie og overkomme eksempelvis konflikter og mistrivsel. Familien
De familieterapeutiske samtaler er forankret i systemiske og mentaliseringsbaserede metoder. Læs mere om disse metoder i afsnittet: “Metode – Ønsker du skræddersyet behandling til dit barn?”