Siden jeg var helt ung, har jeg ofte haft en blyant eller pensel i hånden. Jeg har en etårig basisuddannelse fra Århus Kunstakademi og har altid tegnet og malet – både som en måde at udtrykke mig selv på og som et redskab til at forstå verden. Som psykolog oplever jeg igen og igen, at billeder kan noget, ord alene ikke kan.
En tegning kan gøre komplekse følelser, metoder eller teorier mere tilgængelige og skabe et fælles tredje at tale ud fra – både i terapi og i formidling.
Eksempler på opgaver
Thomas-testen
Jeg har bidraget med illustrationer til Thomas-testen, et tegneseriebaseret psykologisk screeningsværktøj til vurdering af PTSD hos børn i alderen 6-12 år baseret på deres reaktioner efter traumatiske hændelser. Testen er udviklet af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet v. professor Ask Elklit m.fl.
Tegninger i terapi og formidling
Når jeg sidder i terapien, hænder det, at jeg tager tuschen frem og tegner. En hurtig skitse kan gøre noget komplekst mere enkelt og konkret og give os noget visuelt at tale ud fra. Samtidig kan det understøtte forståelsen og gøre det lettere at huske det, vi har talt om.
Jeg bruger også tegninger og visuelle greb i formidling, når et billede kan være med til at gøre et psykologisk emne mere levende, forståeligt og tilgængeligt.
Personlige illustrationer
Ved siden af mit psykologarbejde arbejder jeg også med mine egne illustrationer og malerier. Jeg har gennemført den etårige basisuddannelse på Århus Kunstakademi, men det meste af det, jeg kan, er formet gennem mange års erfaring med at tegne og male igen og igen. Mine egne billeder bevæger sig mellem det figurative, det abstrakte og det fortællende.
Jeg er optaget af, hvordan billeder kan rumme stemninger, følelser og fortællinger, som ikke altid let lader sig sætte på ord.
Kontakt
Har du brug for illustrationer til undervisning, formidling eller psykologisk materiale?
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har en idé, du gerne vil drøfte, eller ønsker et uforpligtende tilbud.
Psykolog Katrine Nørregaard
Gormsgade 2, 2. tv.
7100 Vejle
Telefon:
+45 6176 9003
E-mail:
kontakt@katrinenoerregaard.dk




